Gå til hovedindhold

Film

Talentskolens filmlinje er et tilbud til dig på 16-25 år, der søger en fremtid i film eller tv-branchen, eller bare vil udtrykke dig gennem filmmediet. På filmlinjen kan du afprøve og udvikle dig inden for mediets forskellige fagligheder: manuskriptforfatter, instruktør, producer, tonemester, fotograf, klipper, production designer m.m. og få tid til at fordybe dig der, hvor din interesse er størst.

Hvad kan du forvente?

Filmlinjen er en 2-3 årig uddannelse med fokus på både de
kreative, tekniske og praktiske aspekter af at lave film. Vi arbejder
både med fiktion og dokumentar, som kortfilm eller serie.
I undervisningen veksler vi imellem teori, workshops og praktiske
øvelser, der tager der igennem filmens forskellige faser af
idéudvikling, forproduktion, optagelse og post produktion.
På filmlinjen samarbejder vi på små og større hold, om at
producere både øvelser og længere projekter. Undervejs får du
mulighed for at arbejde med manuskriptskrivning, det
audiovisuelle koncept, casting, personinstruktion, storyboarding,
produktions planlægning, optagelse, klipning, lydefterarbejde og
colorgrading. Vi afslutter hvert år med en række større
produktioner, hvor du kan fordybe dig i både dine egne og andres
ideer. Disse produktioner vises både på Talentskolens egen
festival ‘FACIT’, på vores hjemmeside og har mulighed for at søge
videre på ekko shortlist og andre filmfestivaller.
Ud over selve produktionen af film rejser vi også på festival,
deltager i workshops og mødes til arrangementer sammen med
andre af Talentskolens linjer.
På et valgfrit 3. år, får du mulighed for at sætte turbo på din
udvikling inden for f.eks. instruktion eller produktion, og fordybe
dig i dine egne og holdkammeraters lidt længere projekter.

Hvad står vi for?

På Filmlinjen lægger vi vægt på diversitet, konstruktiv feedback og
samarbejde.
Vi er et safespace for dig der vil udvikle dig som filmskaber, sparre
om dine projekter, styrke dit netværk og lave produktioner der
betyder noget for dig - og kan bringe dig videre ud i branchen.

Hvor og hvornår?

Filmlinjen holder til på Jernbanegade 12, 2. sal, 4700 Næstved -
lige ved Stationen.
I perioder med undervisning er vi på skolen Tirsdag og Torsdag
aften fra 17-21.
I produktionsperioder, workshops, festivaller o.l. arbejder vi ofte i
weekender og her vil du bruge mange flere timer på Filmlinjen -
enten på skolen, ude på location, eller hjemme på din computer.

Hvad får du?

Undervisning: Vores undervisere er profesionelle, med
uddannelse og erfaring fra film/tv branchen, som enten
producere, filminstruktører, manuskriptforfatter, fotografer,
klippere eller tonemestre.

Udstyr: Vi råder over vores eget optageudstyr med bla. kameraer
der skyder i RAW og 4K. Zoom recordere til lydoptagelse. Dertil
diverse lys og grip, dolly, easyrig og slider.

Faciliteter: Som elev har du fri adgang til vores
produktionslokaler, klipperum med Adobe Premiere og lydsuite
med ProTools.
Som elev tilbydes du desuden Adobes kreative pakke med
Premiere og Photoshop på din egen mac eller pc.

Sammenhold: vi arbejder tæt sammen på Filmlinjen og hjælper
hinanden som et hold, men vi netværker også med Talentskolens
andre elever, bla. med en årlig fælles workshop med
Skuespillinjen.

Info om Filmlinjen

Varighed: 2-3 år
Studiested: Filmværkstedet, Jernbanegade 12, Næstved 
Adgangskrav: Du skal være fyldt 16 år ved studiestart
Ansøgningsfrist: 1. maj 2024
Optagelsesprøve: Der indkaldes til individuelle samtaler på baggrund af det indsendte materiale. 
Studiestart: August 
Egenbetaling: 450 kr. / md. (4500 kr. årligt)

Har du spørgsmål? Kontakt

Robin Schmidt 

robin@jones.dk

Tlf.: 40113990