Gå til hovedindhold

Kunst

Talentskolens kunstlinje er et tilbud til unge ml. 16-25, der elsker at udtrykke sig gennem billedkunstens medier. Det kan være, du drømmer om at at komme på kunstakademiet eller lignende videregående kunstuddannelser eller det kan være, du har lyst til at prøve dig selv af og finde din egen vej til et liv, hvor kunsten for plads og rum. Kunstlinjen er både afklarende og forberedende.

Om Kunstlinjen

På linjen for Kunst mødes vi om lysten, viljen og talentet til at udtrykke os visuelt. Igennem det treårige forløb vil der være introduktion til såvel genrer, teknikker, forskellige medier og udtryk.

Det handler om:

  • At have lyst og vilje – og få endnu mere af det
  • At blive inspireret under de bedste betingelser
  • At inspirere sine medstuderende
  • At samarbejde og at arbejde alene
  • At have gæstelærere fra ind- og udland
  • At få de kritiske og samtidig opbakkende øjne på sit visuelle udtryk

Som elev vil du komme til at arbejde både med egne projekter og fælles projekter, udstillinger, gæstelærere og forelæsere. Du vil også tage på studieture og besøge kunstudstillinger i hele landet. Der vil være dele af undervisningen som er på tværs af linjerne.

Det handler ikke om at være god til at tegne – men om at have idéer til at arbejde og udforske de visuelle udtryk – og turde bevæge dig ud i områder, som ikke handler om at lave det vi ved, vi er gode til – men også turde tro på, at der er så meget mere, vi kan lære undervejs.

Talentskolens kunst-linje er et BGK (BilledKunstnerisk Grundkursus) og varer tre år. Undervisningen foregår 10 timer om ugen, typisk fordelt på to hverdage eller som weekendworkshops.

Undervisningen finder sted i vores atelier ved Kunsthal Rønnebæksholm, Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved.

Info om Kunstlinjen

Varighed: 3 år
Studiested: Talentskolens Atelier, Rønnebæksholm 1, Næstved
Adgangskrav: Du skal være fyldt 16 år ved studiestart
Ansøgningsfrist: Næste tilmeldingsfrist er 1. maj 2024
Optagelsesprøve: Foråret 2024
Studiestart: August 
Egenbetaling: 450 kr. / mdr. (4500 kr. årligt - betalingsfri i juli og august)

Har du spørgsmål? Kontakt Jette Ellgaard.