Hvad er talent?

Model_talent_lav_opl

Talent – medfødt eller tillært?

På Talentskolen tilslutter vi os den forskning der peger på, at talent ikke er enten medfødt eller tillært. Groft sagt kan man sige, det er både-og med en stærk tendens til, at særlige evner i langt de fleste tilfælde er noget tillært. Altså miljø frem for arv.

Al forskning tyder på, at talent handler om vilje, vedholdenhed, engagement og tålmodighed frem for en medfødt særlig begavelse. Nogle mennesker kommer lettere til tingene, men forskningen viser, at det ikke nødvendigvis er disse mennesker der bliver virkelige stjerner. Det gør kun de vedholdende og engagerede som øver sig, eksperimenterer, begår fejl, reflekterer over fejlene, lærer af dem og øver sig endnu mere.

Det er de processer vi arbejder med på Talentskolen.

Vedholdenhed frem for talent

 “People with expert abilities are generally made, not born and often their abilities arise out of a great deal of repetitive practice and imitation and copying of other peoples’ styles and ideas.”

Sådan siger John Mighton om begrebet talent. Han er i dag en prisvindende roman- og manuskriptforfatter samt internationalt anerkendt matematisk teoretiker – på trods af at han var en middelmådig elev, som på ingen måde skilte sig ud fra mængden igennem sin skoletid. Han tilskriver selv sin succes mange års vedholdende træning, vilje og stærk passion.

Scott Barry Kaufman er professor i kognitiv psykologi på New York University, med speciale i udviklingen af intelligens, kreativitet og personlighed. Han beskriver forskellige opfattelser af, hvad begavelse og talent er i sin artikel: “On Innate Talent”:

I den brede opfattelse af begrebet begavelse, ligger det netop i ordet, at der er tale om en gave som er statisk. Altså at børn fødes med gaver. I virkeligheden fødes børn med tilbøjeligheder. Han foreslår, at vi helt holder op med at bruge betegnelsen ”begavet” eller ”gave” om talent. I stedet kan vi bruge “fremmelig” om børn og unge, som viser mere potentiale inden for et givet felt end deres jævnaldrende.

På trods af at der findes bevis for at intelligens og fysik spiller en rolle i folks ydeevne, har forsøg på at finde ”rene” talenter, som ikke er påvirket af undervisning, inspiration og øvelse, ikke været særligt succesfulde. Der er nærmere evidens for, at toppræstationer generelt kræver omfattende øvelse, og at individer, som tidligt i livet er blevet identificeret som “almindelige”, i højere grad end de som i barndommen identificeres som “talentfulde” ender med at blive exceptionelt dygtige inden for deres område – med den rigtige træning.

Selvkritik og reflekteret øvning

Anders Ericsson, professor i psykologi ved Florida State University og hans kolleger har igennem mange år forsket i talent hos fodboldspillere, kirurger, pianister, software-designere, forfattere, skakspillere og flere andre. De er kommet frem til, at dét der gør nogle mennesker til blændende dygtige stjerner på et specifikt område, næsten altid er noget tillært – ikke medfødt. Man lærer sig til sit talent gennem at øve sig, prøve sig selv af, være selvkritisk og forsøge igen – også selvom man er frustreret og mest har lyst til at give op, siger Ericsson.

Opsummerende kan man sige, at du vil opnå mere succes ved at fokusere på det, du kan forbedre, end ved at bekymre dig om hvorvidt du er talentfuld nok.

Hvad vil det sige at øve sig?

For Anders Ericsson involverer det at øve sig mere end blot at repetere en handling i det uendelige. For at øvelsen virkelig giver fremskridt, skal man sætte sig nogle mål for, hvad det egentlig er, man vil med al den øvelse, så man ved, hvornår fremskridtet er indtrådt. Det er ligeså vigtigt, at man får kvalificerede tilbagemeldinger og feedback undervejs fra lærere og mentorer. Ligesom det også er nødvendigt, at man er selvkritisk, indser sine fejl og retter dem til undervejs uden at gå i stå over dem. Man bør betragte sine fejl som venner, der hjælper én til at forbedre sig.

Øvning – set med en hjerneforskers briller

Gentagende øvelse øger produktionen af stoffet myelin omkring nervefibrene i hjernen, forklarer Daniel Coyle i sin bog: ”The Talent Code”. Myelin er et isolerende lag der indkapsler nerven og forstærker dens signalstyrke – og dermed forstærker præcision og styrke i både krop og tanker. Når man øver sig, bliver den sensomotoriske respons, tankevirksomhed samt den konkrete udførelse skarpere og langt mere naturligt flydende. Coyle siger:

“The more we fire a particular circuit, the more myelin optimizes the circuit, and the stronger, faster, and more fluent our movements and thoughts become.”

Coyle’s forskning peger også på, at øvelser og gentagelser er den eneste måde man kan få myelin til at lægge sig omkring nerven på. Han siger:

“… the best way to build a good circuit is to fire it, attend to mistakes, then fire it again, over and over. Struggle is not an option; it’s a biological requirement.”

Eftersom det at indpakke sine nervefibre i myelin kræver en masse tid og energi, er det helt nødvendigt, at folk elsker det, de laver. Ellers vil de aldrig kunne arbejde hårdt nok på at blive virkelig gode, ifølge Coyle.

Et opbakkende miljø

Men er passion og engagement nok? Nogle unge stråler af passion og engagement, men støttes ikke af hverken skole eller forældre. Et dårligt miljø kan fuldstændig underminere den unges selvværd og udvikling som potentiel ekspert i et givet felt. Så hvilken rolle bør lærere og forældre spille for at sikre, at børn og unges passion og engagement udvikles og understøttes? Ifølge Mighton skal de voksne forstå børns psykologiske behov:

“We believe guidance destroys creativity and understanding, but the research in cognition proves the opposite,” siger han. “To teach someone you need to access what they know and don’t know and later fill in those remaining gaps.”

Derfor er det underviserens opgave at hjælpe eleven med at konvertere sine evner fra potentiale til egentlig præstation. Alle elever har et vist potentiale, og det er underviserens opgave at hjælpe eleven med at nå sin egen øvre grænse og samtidig sikre, at der ikke er miljømæssige faktorer der forhindrer elevens udvikling.

Hurtig, konkret og præcis feedback

Hurtig, konkret og præcis feedback er essentielt for at blive ved med at forbedre sig. Den normale feedback man får, f.eks. i skolen til eksamen eller på arbejdspladsen i en årlig mus-samtale, er ikke nok til at holde en kontinuerlig udvikling af ens talent i gang. Så hvordan kan man få den feedback, man behøver for at udvikle sig?

En traditionel måde i vores kultur er gennem coaching i forskellige former. Talentskolens lærere vil stræbe efter at være gode coaches, som altid vil give ærlig, målrettet og direkte feedback. God coaching kan virkelig flytte noget i elevens udvikling, især når den er meget præcis og rettet mod konkrete udfordringer.

En anden kilde til kontinuerlig feedback er den, man kan få i sin egen hverdag. Hvis man er lærer, kan man få omgående feedback på, hvor godt man har forklaret et emne ved at bede eleven forklare, hvad man lige har forklaret. Hvis man er leder, kan man få feedback på, hvor effektivt man har motiveret en medarbejder i sit team ved at observere ændringer i medarbejderens præstationer. Som elev på Talentskolens teater/musical-linje kan man optage sig selv på film og gennemgå filmen med et kritisk blik sammen med sin lærer. Man kan som kunst/design elev være med til en værkgennemgang, hvor alle har mulighed for at kommentere på alle andres værker.

”Genier”, som yder toppræstationer inden for det felt de brænder allermest for, kendetegnes ved, at de har indbygget små loops af feedback overalt i deres hverdag. De bruger enhver tilbagemelding, enhver erfaring som øjeblikkelig efteruddannelse og som en mulighed for at mestre deres felt i endnu højere grad. Derfor integrerer vi evaluering og feedback i Talentskolens daglige undervisning, så det er en helt naturlig ting for eleverne at reflektere over, og lære af, egne præstationer.

Når feedbacken så har virket, og man har forbedret sin præstation, er det vigtigt at reflektere over, hvad ”det næste skridt” er og sætte sig nogle mål. Det vil både holde ens udvikling i gang og give én noget konkret at holde feedbacken op imod.

Specifikke mål

Noa Kageyama, Ph.D, skriver om det at øve sig i artiklen: ”The Most Valuable Lesson I learned from Playing the Violin”. Han beskriver, hvordan det er meget nemt for kunstnere og artister at drive ind i et tanketomt automatisk øve-modus, og stiller spørgsmålet: hvad er øvelse egentlig? Er det mængden af timer man bruger, eller er det, som han når frem til, måden man øver sig på der bærer frugt?

Det at øve sig forbindes for de fleste mennesker med repetition, men det er ikke den mest optimale måde at øve på. Hvis man i stedet forholder sig refleksivt til det konkrete problem man står overfor, vil øvelsens effektivitet blive mangedoblet. Men for at komme dertil bliver man nødt til at beskrive, præcis hvad det er, man vil forbedre, og hvordan man kan forbedre det. Dernæst skal man øve sig i at forbedre sig.

Først og fremmest må man anerkende, at der er noget man ikke mestrer i sit felt. Man har altså et problem eller en udfordring, som man må se i øjnene og analysere. Det er dét, man bl.a. kan bruge feedbacken til. Dernæst fokuserer man arbejdet på udfordringen, f.eks. ved hjælp af Noa Kageyama 6-trins problemløsningsmodel:

  1. Definér problemet. (Hvilket resultat fik jeg lige ud af det, jeg gjorde nu? Hvordan kunne jeg tænke mig, at resultatet var blevet i stedet for? Hvordan skulle det egentlig have været?)
  2. Analysér problemet (Hvad var det der gik galt?)
  3. Identificér potentielle løsninger (Hvad kan jeg prøve at gøre i stedet for, så jeg får det resultat, jeg ønsker?)
  4. Test de potentielle løsninger og vælg den mest effektive som bringer dig tættest på dit ønskede resultat.
  5. Implementér den bedste løsning så forbedringen af din kunnen bliver permanent.
  6. Hold øje med implementeringen (bliver løsningen ved med at virke, i forhold til det resultat jeg ønskede?)

Eller endnu mere simpelt, prøv denne model fra Daniel Coyle’s bog ”The Talent Code.”

1.      Pick a target
2.      Reach for it

3.      Evaluate the gap between the target and the reach
4.      Return to step one

Opsummering

Psykologisk og neurologisk forskning peger samlet set på, at passion, vedholdenhed og tålmodighed er vigtige ingredienser, når talentet slippes løs. Herudover skal eleven være motiveret, selvkritisk, åben og have et stærkt behov for at blive bedre. Lærere og forældre skal fungere som stærke støtter og mentorer på vejen, så eleven oplever et opbakkende miljø.

Ideen om geniet med det lysende medfødte talent, som åbenbarer sig under alle forhold, og som ingen kan stoppe, er en myte. I stedet peger forskningen på, at man kan tale om medfødte tilbøjeligheder, som kun med en målrettet indsats bliver til egentligt talent.

Det er også vigtigt, hvordan læringsmiljøet omkring det spirende talent er bygget op. Det handler om at øve sig på den rigtige måde, at få løbende feedback på sine frem- og tilbageskridt, at reflektere over sin proces og sætte sig nogle mål. Og sidst, men ikke mindst, handler det om, at få den rigtige vejledning og inspiration af kompetente lærere og mentorer.

Øverst på siden ses den canadiske professor Françoys Gagnés  model, “Differentiated Model of Giftedness and Talent (DMGT)”, hvor han har afdækket de faktorer, som alle skal være tilstede, når talentet skal udvikles: Den vigtige miljøbetingede indflydelse (hjem, skole, forældre, aktiviteter, rollemodeller, osv.) samt ikke-intelligible variabler (motivation, temperament), og læring, træning og øvelse, der alle transformerer de grundlæggende genetisk influerede ”gaver” (intellekt, kreativitet, sensomotorik, osv.) og omdanner dem til egentligt og specifikt talent i den enkeltes liv.


Teksten her er en fri oversættelse og sammenskrivning af tre artikler, suppleret undervejs med egne kommentarer og indrammet af egen indledning og opsummering:

A:  Aine Moorad, “Talent is made, not born: Is innate intelligence highly over-rated in our society?” http://dawn.com/2011/01/16/talent-is-made-not-born-is-innate-intelligence-highly-over-rated-in-our-society-2/

B: Scott Barry Kaufman, ”On Innate Talent”

http://www.psychologytoday.com/blog/beautiful-minds/200806/innate-talent-0

C: Noa Kageyama, ”The Most Valuable Lesson I Learned from Playing the Violin” http://www.creativitypost.com/arts/the_most_valuable_lesson_i_learned_from_playing_the_violin