Talentskolen er repræsenteret på den kommende Internationale Maskefestival i Næstved hele tre gange, både fredag d. 15. september kl. 17, hvor den store parade går gennem byen og lørdag d. 16. september i bymidten.

Kl. 10 optræder skuespileleverne med en forestilling skabt af et af Danmarks førende maske-ensembler: Theater Thalias Tjenere.

Kl. 12 optræder musicaleleverne med en performance, som er et samarbejde mellem Talentskolen og Næstveds Internationale Egnsteater – Dansk Rakkerpak. Skuespiller Morten Hembo har instrueret, og masker og lydunivers er udviklet af Camille i Dali fra Dansk Rakkerpak.

Talentskolens Scenekunstelever bruger de to første uger af deres ny skoleår til at forberede deres indslag til Maskefestivalen og for de ny 1. års elever er det en mulighed for at få lov til at arbejde intensivt med alle årgange inden undervisningen bliver delt ud på årgange.

Vi glæder os til at se jer i bybilledet til Næstveds Internationale Maskefestival d. 15.-16. september!