Om Design
Designlinjen ligger ved Holmegaard Værk lidt uden for Næstved som del af et spændende professionelt designmiljø.
Du kan både vælge et tage en halvårlig eller en etårig uddannelse med et gennemsnit på 20 undervisningstimer om ugen.
Vil du lære mere om design?
Talentskolens Designlinje
Designlinjen svarer til en daghøjskole, hvor du vil kunne fordybe dig og fokusere på design og designprocesser i et halvt eller et helt år. Vi mødes om lysten, viljen og talentet til at skabe og idéudvikle.
I løbet af forløbet vil du blive introduceret for forskellige designmetoder og arbejde seriøst med designprocessen fra idé til produkt gennem skitser, modelarbejde, eksperimenter og prototypeudvikling.
Det handler om:
På Talentskolens Designlinje bliver du undervist 20 timer om ugen, fordelt på 3 dage (mandage, tirsdage og torsdage). Forløbet strækker sig over et halvt eller et helt år og er fordelt på et efterårs- og forårssemester – 36 ugers undervisning på et fuldt år.
Beliggenhed
På Talentskolens Designlinje får du mulighed for at arbejde bredt med designfaget. Vi bor dør om dør med Holmegaard Værk, som danner rammen om et professionelt, kreativt miljø af designere og kunstnere. Ud over at gøre brug af Talentskolens egne faciliteter vil der derfor også være mulighed for at tage del i og søge inspiration i Holmegaards aktive værksteder.
Design
I undervisningen kan du prøve kræfter med designområderne mode, tekstil, møbel/objekt og grafisk design samt glas. Designfaget handler i høj grad om vejen til det gode produkt igennem et dybdegående arbejde med research, idé- og proces, og du vil derfor ikke altid ende ud med et færdigt produkt i 1:1 i de forskellige forløb.
Derimod vil du lære, hvordan man ved hjælp af forskellige designmetoder arbejder med designprocessen fra idé til produkt gennem skitser, modelarbejde, eksperimenter og prototypeudvikling samt endelig præsentation af dit arbejde i en professionel form til en given modtager.
Dig
Det er vigtigt, at du kommer med en nysgerrighed og motivation til at udforske faget og til at tilegne dig nye kompetencer for at mestre vedholdende engagement og fordybelse. Det forventes ikke, at du allerede har en lang række evner indenfor f.eks. tegning, syteknik eller layout, blot at du er åben for ny læring og er indstillet på, at man opnår mindst lige så meget ved at lave fejl og prøve på ny.
Undervisningen
Undervisningen vil bestå af både individuelt arbejde og gruppeprojekter. Der vil blive undervist af en lang række inspirerende professionelle udøvere fra forskellige designområder her i blandt designlinjens studieansvarlige. Dertil vil du komme med på studieture i ind- og udland, besøge de kreative videregående uddannelser og få indblik i designerens daglige praksis via studio visits.
Skal du søge ind på uddannelse?
Undervisningen forbereder eleverne til at kunne søge optagelse til de videregående designuddannelser via undervisning i portfolio- og hjemmeopgaveforløb. Undervisningen tilrettelægges således at der er tid til at fordybe sig i diverse optagelsesprøver løbende i forbindelse med uddannelsernes deadlines i ind- og udland. Eleverne kan derfor modtage vejledning og feedback fra Designlinjens studieansvarlige i den forbindelse.
Spørgsmål?
Kontakt studieansvarlig
Stina Resting